A-Tox (750 ml.)

A-Tox (750 ml.)

Du skal være logget ind for at kunne lave bestillinger

Effektivt træbeskyttelsesmiddel mod insekter i træværk.


Model/Varenr.: TA6030

Effektivt træbeskyttelsesmiddel mod insekter i træværk.

Anvendes til behandling af nyt og gammelt træværk i forbindelse med insektangreb

    • Mod husbukke og borebiller i forbindelse med trærestaurering
    • Lugtsvag
    • Klar til brug
    • Farveløs
    • Vandbaseret

Brugsanvisning

Pelsis A-TOX+ anvendes til behandling af nyt og gammelt træværk i forbindelse med angreb af træborende insekter. Anvendes til emner, der skal males og til ikke malede emner, hvor en vis rejsning af træet er uden betydning. Træværket rengøres omhyggeligt, inden behandlingen påbegyndes. Løstsiddende materiale fjernes mekanisk. Snavs fjernes ved vask. Indholdet omrøres grundigt før brug. Midlet kan påføres med pensel, ved sprøjtning eller dypning. Med pensel eller sprøjte bør behandlingen gentages 2-3 gange - hver gang til mætningspunktet. Revner og sprækker behandles til bunds. Må ikke fortyndes. Biocidmidler skal anvendes med forsigtighed. Læs etiket og brugsanvisning, før produktet tages i brug. Emballagen holdes tæt lukket efter brug.

Rengøring af værktøj

Vand og sæbe.

Pelsis A-TOX+ er tilsat et sporstof. Således at behandlingen kan kontrolleres. Ved belysning af behandlede flader med en ultraviolet lampe vil lyset reflekteres med et blåligt skær (fluorscens). Kontrollen fortages bedst i mørke eller tusmørke. Effekten er tydeligst umiddelbart efter behandlingen, men aftager med tiden.

Forbrug

    • Nyt træ min. 0,25 ltr. pr. m²
    • Gammelt træ min. 0,50 ltr. pr. m²
    • Tørretid 2 døgn ved 23 C ved normal fugtighed (60 %)
    • Overmalbar 2 døgn.

Må ikke anvendes ved en gennemsnitlig døgntemperatur under 5° C eller ved høj luftfugtighed.

Opbevaring

Tæt tillukket, tørt, køligt, frostfrit og uden for direkte sollys. Forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende.

Lagerbestandighed: 3 år i uåbnet emballage. Begrænset holdbarhed efter åbning.

Krav til underlaget: Underlaget skal være rent, tørt, fast og bæredygtigt. På behandlingstidspunktet må træfugtigheden i vinduer max. være 12±3 % og i ventileret udvendig beklædning max. 15±3 %. 

Rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald. Tomme beholdere kan bortskaffes med dagrenovationen. ADVARSEL

Meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet (R50/53). Undgå indånding af dampe og aerosoltåger. Vær opmærksom på, at Arbejdstilsynet har regler for arbejdets udførelse og personlige værnemidler. Læs nærmere i den eventuelt lovpligtige leverandørbrugsanvisning. Vask huden efter arbejdet.

Overtrædelse af nedenstående særligt fremhævede forskrifter kan medføre straf: Må kun anvendes til behandling af træværk mod træborende insekter. Må ikke anvendes mod andre skadevoldere og ikke i højere doseringer end de i brugsanvisningen nævnte. Må kun anvendes til træværk, der ikke kommer i direkte berøring med levnedsmidler og foderstoffer. Opbevares utilgængeligt for børn. Må ikke opbevares sammen med fødevarer, drikkevarer og foderstoffer. Må ikke tømmes i kloakafløb

FØRSTEHJÆLP

Indånding: Bring patienten i frisk luft. Søg læge i tilfælde af langvarigt ubehag. Indtagelse: Er tilskadekomne ved bevidsthed gives straks rigeligt med vand. Holdes i ro under opsyn. Søg læge.

Hudkontakt: Forurenet tøj fjernes, og forurenet hud vaskes straks med store mængder vand og sæbe. Ved fortsat irritation: Søg læge. Øjenkontakt: Skyl straks med vand i mindst 15 min. Spil øjet godt op. Fjern eventuelle kontaktlinser. Søg læge, hvis ubehaget fortsætter. Reg.nr. 179-75

Omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om kemiske bekæmpelsesmidler.

Analyse: Permethrin 0,2 % w/w (0,2g/l) ved 20°C Indeholder permethrin.

Kan udløse allergisk reaktion

Sikkerhedsregler for malerarbejde: 00-3

Datablad

Leverandør Tanaco